Priser

Guides, tips & nyheder

Tilbage til blog
Skrevet af Hans Poulsen

DRUKNER DU DINE KUNDER I INFORMATIONER?

Når man handler på en webshop, så er der mange ting man som kunde gerne vil informeres om. Hvornår kommer varen? Er der noget, der er i restordre? osv. Man kan dog også drukne i information. Får man eksempelvis en besked hver dag om, at varen stadig er i restordre, så er det måske lidt i overkanten. Et andet eksempel på et beskedflow, der måske kan være lidt i kanten, er følgende scenarie.

Besked ved følgende hændelser

  • Velkomst mail (man har oprettet sig som kunde på en webshop)
  • Ordrebekræftelse når ordren er gennemført
  • Besked med beskrivelse af hvornår varen forventes afsendt
  • Besked om at nu er varen afsendt
  • Faktura tilsendt
  • Besked om at nu er pengene trukket
  • Anmodning om at rate firmaet på trustpilot
  • Mail med rabatkode til at handle hos dem næste gang 

Altså i alt 8 mails vedrørende én ordre!. Eksemplet er selvfølgelig ekstremt, og der findes måske ikke nogen webshops, der sender alle disse beskeder. Men en kombination af beskederne forekommer altid. Man skal derfor spørge sig selv om, hvor mange beskeder der egentligt bør sendes – og hvor mange man selv gerne ville modtage. Det kunne være en god rettesnor, så man ikke risikerer at miste kunden.