Priser

Guides, tips & nyheder

Tilbage til blog
Skrevet af Hans Poulsen

God skik omkring varenumre

Vi får ind i mellem spørgsmål omkring, hvordan man bedst opretter varenumre. Det er vores opfattelse at de skal kunne fungere på tværs af kassesystemer, økonomisystemer og webshoppen. Nogle gange ser vi at kunderne allerede har arbejdet med varenumre, ofte uden at der har været stillet nogle krav eller anbefalinger omkring varenummeret. Det giver desværre ind i mellem nogle udfordringer. Derfor får du her vores bud på, hvad der er god skik omkring varenumre.

Der findes 2 grundlæggende modeller for dit varenummer system
1 – Du bruger dine leverandørers varenumre.
2 - Du tildeler dine egne varenumre til dine produkter.


Der er fordele og ulemper ved begge metoder, med PAKMAN kan du bruge begge typer, dog er det helt afgørende at dine varenumre er unikke! Altså kan 2 produkter ALDRIG have samme varenummer. Nogle systemer kan godt arbejde med at 2 vare kan have samme nummer, feks. Som en størrelses variant, det er først et problem når systemer skal snakke sammen, så derfor er det utroligt vigtigt at alle varenumre er unikke!
Mange ender med en løsning, som kombinerer de 2 ovenfor, altså et system, som bruger leverandørens varenummer i kombination med en del selv tildelt.

 

Leverandørens varenummer:

Der er helt åbenlyse fordele ved at bruge din leverandørs varenummer. Den primære fordel er, at varenummeret for det meste står på varen, enten på emballagen eller på det vedhæng, som ofte er på produktet. På den måde er det let at identificerer en vare når den skal modtager, plukkes/pakkes og eventuelt kommer retur. 
Ulempen er til gengæld at det kan det være problematisk, hvis du kan købe samme produkt hos 2 forskellige leverandører. Da de jo så kan have 2 forskellige varenumre. Heldigvis kan dette let håndteres i PAKMAN, da indkøbsdelen let holder styr på det for dig der. Hvis du selv opretter varenummer til dine produkter vil du ikke opleve dette problem på dit lager. 

 

Opret et system, du kan finde rundt i:

Begge varenummer serier kan bruges. Den type du skal vælge, hænger ofte sammen med hvilken type produkter du skal sælge. Er det unikke produkter som f.eks. HAY møbler, så kan du fint bruge leverandørens varenummer, da du ”kun” køber ind et sted. Skal du sælge papkasser, så kan du købe kasserne hos flere forskellige producenter og dermed er det vanskeligt at bruge deres varenumre. 


Vi har gode erfaringer med at tilpasse udgave 1. altså en kombi-løsning. I vores tilfælde består vores varenumre af 3 foranstående bogstaver (Feks. Papkasser = KAS – Poser = POS osv.), dette sættes så foran produktets størrelse. Lad os tage et par eksempel, for at vise hvorledes det kan bruges.


KAS310 – Papkasser 310x210x100mm – KAS for papkasser / 310 for længden på kassen.
PST210 – Postæsker 210x170x90mm – PST for postæsker / 210 for længden på postæsken.


En anden mulighed er at anvende producentens varenummer i kombination med dit eget system. For eksempel er det meget brugt at anvende producentnavn foran et internt nummer. Det gør det let at identificerer et produkt på en hylde når men ved hvilken producent produktet kommer fra. Det kunne være sko fra Adidas og Nike.
Nike-001 og Adidas-2020, på den måde ved du allerede inden du kommer til hylden, hvad du skal plukke. Udfordringen med denne type numre er at ikke alle systemer kan håndtere så langt et varenummer, som dette kan give og de specialtegn der også kan skabe problemer. Heldigvis er dette ikke et problem for PAKMAN.