Priser

Manualer og tips

Tilbage til manualer
Skrevet af Hans Poulsen

OPSÆTNING AF INTEGRATION TIL WEBSHOP ELLER ØKONOMISYSTEM

I PAKMAN har du mulighed for at opsætte en standard integration til din webshop eller dit økonomisystem. På denne måde kan du importere ordrer og produkter direkte ind i PAKMAN. Integrationen sker hver gang, du trykker på [Importer salgsordrer] eller [Importer produkter]

 

1. Du starter med at finde menupunktet ”Integrationer” under indstillinger i menuen foroven.

 

2. Herefter vil du se dette skærmbillede

 

3. Her vælger du at trykke på [Opret nyt integrationsjob]

 

4. Du skal nu vælge, hvilket system du ønsker at integrere til. Du kan opsætte lige så mange integrationer, som du ønsker. Du vælger system ved at klikke på [Vælg system] knappen. Her får du en liste over alle dem, der er mulige at integrere i PAKMAN.

Skulle dit system ikke findes på listen, så send os en besked via supportmenuen foroven. Så undersøger vi straks, om vi kan bygge en integration til dit system.

5. Når du har valgt dit system, vil efterfølgende skærmbillede vise hvilke informationer der skal bruges for at kunne oprette integration til dit system.

 

6. Nu skal du bare indtaste oplysningerne til API login til dit system. I feltet ”Næste ordre nummer” angiver du hvilket ordrenummer PAKMAN skal starte fra. Dette felt vil automatisk blive sat til senest hentede ordrer, når du kører integrationen.

7. Når du har udfyldt disse felter, mangler du bare at trykke på knappen [Hent ordrer] i ordre skærmbilledet, og dine ordrer er klar til dig i PAKMAN.